Årets første forårsmåned. Vi kan igen rykke udendørs og tage hul på en ny havesæson.

Foråret er en fremragende tid til at plante i. Nok den største plante tid på hele året. Ikke på grund af foråret giver bedre vækstbetingelser for planter end efteråret gør – men nok mere fordi vi nu rigtig har lyst til at komme i haven igen. Lyset er på vej tilbage og dermed længere dage.
Hvis du vil i gang med at plante nu, skal du være opmærksom på, at der skal enhel del vand til, for at planter etablerer sig godt. Det er ikke nok med en spand vand ved plantningen. Det er vigtigt at vande regelmæssigt i ugerne efter plantningen, hvis foråret bliver tørt, solrigt og blæsende.
 

Blomsterhaven

Blomsterhaven domineres stadig mest af alle løgvæksterne. Grav en lille klump løg med blomster op og lad dem lyse op i stuen. Efter afblomstring kan du sagtens grave dem ned igen i haven, uden de vil tage skade. Du kan også vælge at dele løgene efter afblomstring og sætte dem i nye kroge i haven. Sommerblomstrende løg og knolde kan plantes nu og frem til sidst i maj. Hvis du kunne holde beskærer saksen i ro i efteråret og ladet stauderne beholde deres toppe, er det nu den skal af. Den visne top har gavnet planten gennem vinteren, ved at lune og beskytte dens rødder. Nu skal den af, og det skal helst ske før de nye skud kommer for lagt op. Surbundsbedet skal have sin første gødning nu og så igen til maj.
 

Græsplænen

Al færdsel på græsplænen bør stadig begrænses. Til gengæld vil den nyde godt af en god gang bundmassage i form af gennemrivning med en løv eller gummirive. Ved at rive på kryds og tværs får græsset mere lys og luft. Plænen vil samtidig have godt af en gang kalk.Frugthaven:

I frugthaven gødes frugttræer og frugtbuske. En tommelfingerregel til gødning af frugttræer er, at gødningen strøs rundt om træet i det område kronen dækker. Det er et specielt godt tidspunkt at plante frugttræer og frugtbuske. Jo tidligere man planter jo sikrere er man på en god vækst første år. 
 

Køkkenhaven

Du kan forberede køkkenhaven ved at fjerne større sten, slå jordknolde i stykker samt tilføre gødning.
De tidlige kartofler kan lægges til forspiring nu. Efter ca. 1 måned skal de sættes ud. Hvis jorden er let sandet varmes den hurtigere op, og du kan allerede sætte kartoflerne ud i begyndelsen af april. Er jorden våd og leret er det bedst at vente til sidst i april. Det bedste sted til forspiring af kartofler er et lyst ikke for varmt rum. Kartoflerne anbringes i et lag således at den ende der har flest øjne vender opad. Det er en god ide at lægge dem på et lag spaghnum, derved dannes der rødder allerede ved forspiringen, og du vil få endnu tidligere kartofler. Et andet tip er at bruge æggebakker.

Drivhuset

Sæsonen kan opstartes med at så blomkål, salat, radiser og dild. Sidst på måneden sås tomater, peber og auberginer. Det er vigtigt at afdække grøntsagerne om natten, da det er varme og ikke lys de mangler. I PlanteRiget kan du købe en speciel fiberdug til grønsager der holder på jordvarmen. Overvintrende haveplanter kan med godt resultat ompottes nu.
 

Potter og krukker

Stedmoder, bellis, påskeliljer samt andre narcisser du kan roligt plante i krukker og altankasser – de tager ikke skade af den smule frost der evt. kommer.