| Åbningstider |
|
mandag - fredag lørdag - søndag |
09-18 09-16 |
 |
Haveplaner
Design og Anlæg af HaverPlanteRiget samarbejder med en række professionelle Havearkitekter på Sjælland og vi formidler gerne kontakten, hvis De har behov for rådgivning på stedet eller for udarbejdelse af en haveplan med tilhørende planteliste. Endvidere er det også muligt at få et tilbud på udførelsen fra en af de tilknyttede Anlægsgartnere som samarbejder med PlanteRiget.
De løbende opgaver i haven der vedrører blomster, træer, buske osv., herunder gødning, plejemidler og beskæring kan du som altid drøfte med Din Personlige Haverådgiver i PlanteRiget.
Haven er blevet vigtigere i en travl hverdagHaven er et sted, hvor man tilbringer en stor del af sin fritid, og er især i sommertiden samlingssted for nogle af de mest hyggelige og afslappende stunder. Derfor er det vigtigt, at haven opfylder sin funktion som både afslapnings- og aktivitetsrum samtidig med, at den har den karakter og dét udtryk, som den enkelte ejer ønsker. En smuk og velanlagt have kan øge ejendommens værdi ved en salgssituation, vel at mærke uden at det påvirker ejendomsskatterne undervejs.
En god have kendetegnes bl.a. ved, at den har et individuelt udtryk samtidig med, at den tåler at blive set og brugt året igennem og ved, at der hele tiden er noget at se frem til. Den ændrer sig med årstiderne samtidig med, at den trodser dem, og den overrasker, når man mindst venter det.
Hvorfor bruge Havearkitekten?Mange haver ligner hinanden, hvilket er uhensigtsmæssigt, idet de ejes og bruges af individuelle mennesker med forskellige ønsker til karakter og brug. Der findes et utal af muligheder for at forny det mindre spændende og monotone, og herved opnå karakterfulde haver, der kan blive til stor glæde i hverdagen.
Det kan virke uoverskueligt at virkeliggøre sine idéer og ønsker til haven, og en forkert udformning og beplantning kan blive både dyrt og besværligt. Ved udarbejdelse af en haveplan kan
Havearkitekten skabe sammenhæng og idé i haven gennem en kreativ og nytænkende projektering. I samarbejde med Havearkitekten får den enkelte mulighed for at opnå en have med sit personlige udtryk. Haveejerens idéer og ønsker forenes med stedets karakter i en arkitektonisk helhedsplan til den ønskede idealhave.
Hvem kan bruge Havearkitekten?Alle kan bruge Havearkitekten. Uanset om der er tale om en have til et rækkehus, en parcelhushave, en større parklignende have, vil en kontakt til Havearkitekten være udbytterig. Ikke kun i forbindelse med nyanlæg, men også ved renovering af en eksisterende have, der har brug for nyt liv og inspiration.
Til mindre arealer som et terrasseanlæg, en forhave eller et staudebed, kan man også med fordel søge vejledning hos Havearkitekten. Havearkitekten giver desuden gerne råd om havens pleje. |
|



|
Hvordan forløber samarbejdet med Havearkitekten?I PlanteRiget har vi en række Havearkitekter tilknyttet med forskellige specialer. Når du henvender dig i KundeService i PlanteRiget for at få hjælp af en Havearkitekt, bestræber vi os på, at du bliver telefonisk kontaktet af en Havearkitekt indenfor 48 timer, og at havebesøget aftales indenfor de følgende 14 dage. Haveplanen udarbejdes derefter. Besøget kan også udvides med rådgivning og noter på stedet. Dette skal dog aftales på forhånd, fordi en sådan konsultation forløber anderledes end hvis der skal udarbejdes en haveplan på tegnestuen.
Du kan med fordel selv gøre nogle forberedelser inden havebesøget: - Fremskaffe matrikelkort eller tegning af grunden i kopi.
- Udarbejde grov tegning af eksisterende beplantning, bede, osv. og sørge for at have kopier klar.
- Anføre mål på den grove havetegning.
- Skriv på et stykke papir, hvilke overvejelser du og din familie har gjort, med hensyn til idéer og ønsker i haven.
- Skal eller har haven et tema? (natur, klassisk, geometrisk, japansk, abstrakt osv.)
- Hvad skal haven bestemt ikke indeholde, og hvilken form for havearbejde er uønsket.
- Fremskaffe billeder der viser hvilken stil eller udtryk der ønskes i haven.
Havedrømme skal også udføres !I haven er det tilladt at drømme. Drømmene kan gå i mange retninger, og heldigvis er drømmene med til at skabe glæde og velvære. Derfor bliver vi aldrig færdige med, at nyde livet i haven. Når vi har nået til denne erkendelse opdager vi, hvor vigtigt det er at undgå dobbelt-arbejde, tidsforsinkelser og ærgrelser, der kan forstyrre ens drømme i haven.
Havearkitekten i PlanteRiget vil kunne tage udgangspunkt i disse drømme og hjælpe med til at få styr på rammerne i form af levende hegn, , forslag til flotte blomsterbede, stier i haven, hyggekroge, mønstre i belægningssten, installationer i form af elektricitet, vand og kloak, udekøkken, brusebad i haven og meget mere for at skabe en helhed i haven. Der kan også være lovgivning og andre regler der skal overholdes.
I PlanteRiget har vi derfor valgt, at opbygge et helt nyt univers af blomster, planter og tilbehør til hus og have, således du med baggrund i din egen livsstil kan vælge, hvad der bedst passer til dit personlige valg. Inspiration, tillid, kvalitet og service er kerneværdier i PlanteRiget – her vokser glæden !
Som kunde i PlanteRiget er det vigtigt, at der bliver tid til, at komme hjem i haven og iføre sig den bredskyggede hat - planteskeen i den ene hånd og en kold drik i den anden - for at opnå den højeste grad af velvære - så fortsætter drømmene i haven.
Uanset hvilken opgave, du drømmer om, at få færdiggjort i haven er det en vigtig erkendelse, at med haven bliver man aldrig færdig. Derfor er det vigtigt at have plan i havearbejdet. Havearkitekten kan hjælpe dig med: - Anlæg af ny have.
- Renovering af gammel have.
- Forhaven.
- Baghaven.
- Staudebed, rosenbed, rhododendron bed, krydderurtebed eller frugthaven, osv.
- Parcelhushaven, rækkehushaven, kolonihaven, sommerhushaven, landbohaven, villahaven, terrassehaven, en have i krukker, en have på altanen, osv.
|
|



| 
Hvad koster Din Personlige Haverådgiver i PlanteRiget?I PlanteRiget kan du altid få gratis rådgivning hos Din Personlige Haverådgiver. Planteskolegartnere og væksthusgartnere rådgiver vedrørende blomster, planter træer og buske etc. Imidlertid er denne service begrænset til rådgivning i forbindelse med køb af blomster og planter i PlanteRiget.
Vi opfordrer i øvrigt alle, der har fået udarbejdet en haveplan af en havearkitekt, uanset hvem der har udarbejdet denne, at lade denne registrere hos PlanteRiget, hvorefter der kan opnås 10% rabat på blomster og planter, der købes i henhold til denne haveplan. I den forbindelse kan du også blive tilknyttet Din Personlige Haverådgiver. Kom med en kopi af din haveplan og planteliste.
Hvad koster Havearkitekten?Et honorar til en havearkitekt bør betragtes som en investering fordi du opnår besparelser på planteindkøb (færre fejlkøb) og større værdistigning på hus og have, og endelig kan du opnå rabat i PlanteRiget.
Der beregnes et startgebyr på ca. 550 kr. incl. moms som dækker planlægning, kørselsomkostninger og selve mødet.
Havearkitekten udarbejder derefter gerne et tilbud, således at prisen ligger fast og eventuelle justeringer i den færdige haveplan er inkluderet i tilbuddet.
En haveplan koster typisk et sted mellem 4 og 8.000 kr. incl.startgebyret og incl. moms. Timeprisen for konsulentbesøg i haven og tegnestuearbejde er 625 kr. incl. moms.
Havearkitekten udarbejder haveplan og plantelister på tegnestuen, efter den forudgående opmåling og drøftelser i haven. Haveplanen kan efterfølgende gennemgås i et møde i PlanteRiget, hvor eventuelle blomster og planter kan besigtiges på stedet.
Forær en Havearkitekt væk på et Gavekort
Det er også muligt at købe et gavekort dækkende et aftalt beløb som PlanteRigets Havearkitekt vil kunne anvende på opgaven.
Hvis du vil videre med PlanteRigets HavearkitektHvis du vil have kontakt til PlanteRigets Havearkitekt – så klik her for at sende en e-mail til PlanteRiget eller kontakt KundeService i PlanteRiget og få lavet en aftale om et besøg. Du skal venligst oplyse navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse, og lidt oplysninger om opgaven i haven. Så bliver du kontaktet af PlanteRigets Havearkitekt indenfor 48 timer. I højsæsonen må det forventes at første besøg skal aftales/planlægges nogle uger frem i tiden.
|
|


| 
Udførelsen af havearbejdetEn gennemarbejdet haveplan er en god start når en ny have skal anlægges eller ved renovering af en gammel have. Man undgår fejlinvesteringer og får et professionelt syn på stedets muligheder. Anlægsarbejdet og investeringerne kan fordeles over en årrække når der er udarbejdet en haveplan. Med en haveplan og tilhørende planteliste i hånden giver det også mulighed for selv at udføre dele af arbejdet.
Skal haven anlægges af en anlægsgartner kan haveplanen danne baggrund for indhentning af sammenlignelige tilbud.
PlanteRiget samarbejder med en række professionelle anlægsgartnere på Sjælland og vi formidler gerne kontakten hvis der er behov for hjælp i denne sammenhæng.
Rådgivning af Grundejerforeninger og nybyggere Er du på vej til at bygge nyt hus er det også en god ide at få PlanteRigets Havearkitekt med fra starten. Mange lokalplaner indeholder krav der kan få betydning for husets placering på grunden.
Nogle lokalplaner indeholder bestemmelser om at der skal indsendes tegninger til Kommunen, som gør rede for grundens terrænregulering, afvandingsforhold, hegn og beplantningsbælter samt belægninger foruden husets sokkelhøjde. Det kan være en betingelse for at opnå byggetilladelse.
Jordbundsforholdene bør endvidere undersøges med henblik på at fastlægge tykkelsen af muldlaget, dens tekstur (sammensætning) og struktur (lejring).
Under byggeriet er det vigtigt at muldjorden håndteres på den rigtige måde, så de regnorme og mikroorganismer jorden indeholder ikke går tabt.
Havearkitekten kan også yde rådgivning hvis der på et senere tidspunkt i byggeriet f.eks. konstateres en komprimeret ”død” muldjord og denne igen skal være tjenlig til planterne. En god muldjord er alfa og omega for et godt resultat. Den tid der går fra haven tilplantes til planterne dækker jorden, kan minimeres væsentligt når jordbundsforholdene er i orden.
PlanteRiget vil gerne etablere nære samarbejder med nye og eksisterende grundejerforeninger og det er muligt at tilbyde aftenarrangementer i PlanteRigets botaniske biograf i Greve. Her vil en Grundejerforenings bestyrelse og medlemmer kunne få inspiration og rådgivning omkring blomster, planter og tilbehør til hus og have.
PlanteRiget kan stille op med både planteskolegartnere (Din Personlige Haverådgiver), PlanteRigets Havearkitekt (Landskabsarkitekt) og Anlægsgartnere.
Kontakt os i PlanteRiget for en yderligere drøftelse af mulighederne for et løbende samarbejde.
En smuk og velanlagt have øger ejendommenes værdi i en salgssituation, vel og mærke uden at det påvirker ejendomsskatterne undervejs. En investering i et smukt haveanlæg vil aldrig være spildt, samtidig med at man dagligt har glæde af investeringen.
Vi glæder os til samarbejdet.
Med venlig hilsen
PlanteRiget KundeService Tlf. 46326000 i Roskilde Tlf. 43575800 i Greve e-mail: info@planteriget.dk |
|




| |
| | |
 |