Søg:
Åbningstider
mandag - fredag
lørdag - søndag
09-18
09-16


 

Pasning pleje af stedsegrønne planter

Håndtering af stedsegrønne planter

Gruppen af stedsegrønne i PlanteRigets sortiment er i praksis udelukkende i potter eller med klump, hvilket gør at disse er lette at opbevare og holde fugtige.

En del af de stedsegrønne har en størrelse der gør at de ikke kan transporteres i en alm. bil, men kræver at man har en trailer til disposition. Hos PlanteRiget kan man i forbindelse med plantekøb låne en sådan.

Man skal være bevidst om at planterne transporteres på en sådan måde at hverken rødder, stamme eller grene tager skade. Dette sikrer man sig ved korrekt læsning og sikring af planterne dels ved at disse bindes fast og at skarpe kanter på traileren dækkes så der ikke opstår skrabeskader på planternes bark. Potteklumper og jordklumper håndteres med forsigtighed sådan at de ikke beskadiges. Specielt ved klumper er det vigtigt at disse håndteres med forsigtighed sådan at de ikke går i stykker og de små rødder inden i klumpen ødelægges. Transporteres et stedsegrønt træ hjem på en åben trailer er det vigtigt at træet pakkes ind i plastic eller lignende da bladene/nålene ellers vil være blæst i stykker på kort tid og træet vil have lidt alvorlig skade.

Når man håndterer nåletræer og specielt Thuja og cypresser er det vigtigt at man griber træerne inden omkring stammerne og ikke griber rundt om såvel stamme, grene og nåle samtidigt. Dette kan medføre at nålene det pågældende sted misfarves.
Efter hjemtransporten opbevares træet inden plantning så det ikke tørrer ud - det skal holdes fugtigt og gerne væk fra direkte sollys. Jo hurtigere træet bliver plantet jo bedre.

a surbundsplanterne i PlanteRigets sortiment udelukkende er i potter eller med klump - er disse lette at opbevare og holde fugtige.

Mange af surbundsplanterne er stedsegrønne og kræver tildækning under hjemtransporten. Enten pakkes de ind i bilen eller hvis de køres på trailer skal enten traileren overdækkes med en presenning eller lignende  - alternativt skal de stedsegrønne planter pakkes ind. Dette for at undgå udtørringsskader på planterne under hjemtransporten.

Efter hjemtransporten opbevares planterne inden plantning så de ikke tørrer ud – de skal holdes fugtige og gerne væk fra direkte sollys. Rhododendron med klump opbevares sådan at klumperne ikke udsættes for direkte sollys, da de små fine rødder i rodklumpens overflade kan tørre ud. Jo hurtigere planterne bliver plantet jo bedre. 

De stedsegrønne planters vækstkrav

Gruppen af stedsegrønne i PlanteRiget er omfattende og repræsenterer planter som er helt bunddækkende og træer der bliver både 10 og 20 m høje ligesom gruppen både indeholder nåletræer og bladplanter. Dette bevirker at vækstkravene til gruppen som sådan er meget varierende.

Generelt er de nålebærende arter og sorter hårdføre og uden de helt store krav til tilværelsen. Generelt bør nåletræer med farvede nåle - gule, blå eller brogede - plantes solrigt idet de ellers vil være tilbøjelige til at blive mere grønne. Hovedparten af de nålebærende arter er både vind- og hårdføre men enkelte arter - i særdeleshed Abernes Skræk men også cypresserne Chamaecyparis 'Boulevard' og Chamaecyparis 'Elwoodii' bør plantes beskyttet og på lun ikke vindudsat plads.
Bladbærende stedsegrønne bør som udgangspunkt altid plantes beskyttet og ikke vindudsat.

De fleste stedsegrønne foretrækker en god muldrig jord, men arter indenfor Fyr og Gran kan fint trives på sandet tør bund.


For at læse resten om pasning og pleje af stedsegrønne planter, skal du være medlem af Club PlanteRiget. Så får du adgang til information om:
  • Plantning
  • Gødskning
  • Vanding
  • Beskæring
  • Sygdomme og skadedyr


  Forslagskasse
Spørg kundeservice
Salgs- og leveringsbetingelser

info@planteriget.dk
www.planteriget.dk
 
mandag - fredag09-18
lørdag - søndag09-16

Åbent hver søndag!

 
Kildebrøndevej 60
2670 Greve
Tlf. 43 57 58 00

Lige ved afkørsel 27
på Køgebugtmotorvejen
Rønøs Allé 30
4000 Roskilde
Tlf. 46 32 60 00

Lige ved afkørsel 12
på Holbækmotorvejen