Søg:
Åbningstider
mandag - fredag
lørdag - søndag
09-18
09-16


 

Køkkenhaven


Køkkenhave til pynt og nytte

Der er mange gode grunde til at dyrke grøntsager og krydderurter i sin have, men den bedste af dem alle er, at de hjemmeavlede grøntsager smager bedst. Og nok så vigtigt - det grønne spisekammer er lige uden for døren, så du kan høste friske sprøde grøntsager hver dag hele sæsonen igennem. Helt friskhøstede grøntsager smager af meget mere og de indeholder flere vitaminer end de der har rejst langt og ligger på lager. Om du vil lave din køkkenhave baseret på frø eller udplantningsplanter bestemmer du selv, men lige nu bugner PlanteRiget med planter og frø. Det bliver mere og mere populært at etablere et drivhus i tilknytning til sin køkkenhave, hvor du kan dyrke dine egne specialiteter. I PlanteRiget kan du se vor udstilling af Vitavia drivhuse. 


Lav en plan

Før du begynder at tilså din køkkenhave, er det vigtigt at tænke tingene igennem, således din køkkenhave kan forsyne familien med grøntsager i hele sæsonen. Hvis du sår det hele på en gang får du grøntsager i overflod i en kort periode, men mangler resten af sommeren - derfor bør du dele frøene op og så nye rækker hver 3-4 uge. Hvis du pepper køkkenhaven op med lidt blomster ind imellem - giver det liv, farve og endnu mere at glæde sig over. En sjov lille ting når der er børn eller børnebørn i familien, er at dyrke kartofler i nogle gamle krukker, fordi det hurtigt giver børnene et helt særligt forhold til hvad der sker i deres egen lille krukkehave og de lærer hvor maden kommer fra. Faktisk er kartoffel planten ganske flot i en krukke, men du skal vælge en tidlig sort - det giver størst glæde.
 


Egen salatbar

Der var engang, da salat var ensbetydende med almindelig hovedsalat. Sådan er det ikke længere. Salater med flotte farver og spændende smagsnuancer er på menuen året rundt. Røde, brogede eller grønne, glatte eller krøllede. Du kan selv dyrke et væld af salater i haven, så der altid er frisk salat til et lækkert måltid. Krydderurter er fællesbetegnelsen for en mængde planter, der alle udmærker sig ved krydrede dufte og dejlig smag. Der skal kun nogle få blade til at pifte maden op med spændende smagsnuancer, og samtidig kan krydderurter bruges som pynt på både kolde og varme anretninger og selvfølgelig i salater. Krydderurter købes oftest som udplantningsplanter, fordi det er bedre med een kraftig plante end mange i en endeløs række. Det er meget velegnet at samle krydderurterne på en dekorativ måde i en stor krukke eller prøv at plant krydderurter i en ampel, så kan du hænge den tæt ved køkkenet eller på altanen.

 

Jorden har brug for kalk og gødning

Du kan rådføre dig med gartnerne i PlanteRiget om kalk og gødning til din have og din køkkenhave. Der findes både kunstgødning og organiske gødninger som kan anbefales og alt for ofte ser vi at planterne ikke får "mad nok" til at kunne stortrives. Det er derfor vigtigt at du allerede nu skaber de grundlæggende forudsætninger for god vækst i den kommende sæson.



  Forslagskasse
Spørg kundeservice
Salgs- og leveringsbetingelser

info@planteriget.dk
www.planteriget.dk
 
mandag - fredag09-18
lørdag - søndag09-16

Åbent hver søndag!

 
Kildebrøndevej 60
2670 Greve
Tlf. 43 57 58 00

Lige ved afkørsel 27
på Køgebugtmotorvejen
Rønøs Allé 30
4000 Roskilde
Tlf. 46 32 60 00

Lige ved afkørsel 12
på Holbækmotorvejen