Fluetrompet - SarraceniaFluetrompet's lokke mekanisme er overordnet dels lokkende med nektar og dels med farver. Det er antaget at nektarens indholdsstoffer bidrager til at fange byttedyrene fx. er et stof kaldt 'coniin' blevet isoleret fra S. flava. Dette narkotiske stof kan paralyserer og i sidste ende dræbe insekter, der drikker nok af det. Pasningsvejledning
Jord: Der findes utallige opskrifter på, hvad der er den optimale jord. Nedenfor er nogle af blandingerne. Man kan bruge levende sphagnum-mos (skulle efter sigende være det optimale), men som standartjord kan sagtens bruges fin ugødet sphagnum(-tørv). Til den kan der evt. blandes noget kalkfrit grus (i forholdet 3:1) eller kaltfrit sand (i forholdet 1:1 og for S. psittacina 5:1) og desuden er det gavnligt at tilsætte lidt levende sphagnum-mos. Jorden bør kun være svagt sur. Alternativt kan der bruges 'perlite' (hvidt mineralprodukt) blandet med sphagnum 1:1, med sand 1:1 eller med sand og sphagnum i forholdet 2:1:1 eller 1:1:2. Potterne bør være af plastik eller glaseret keramik. Små planter kan nøjes med 10 cm potter, voksne bør være i 15-20 cm potter. Nemmest er det at bruge potter med underskål.
Omplantning: Omplant kun om foråret ca. hver 2. år, når potterne bliver for små for planterne. Man må ikke omplante om vinteren!
Vand: Jorden skal holdes godt fugtig året rundt, da planterne er følsomme overfor udtørring. De bør dog ikke stå i vand i længere tid.
Lys: Så meget lys som muligt både indendørs og udendørs (dog kan det i drivhuse være nødvendigt med svag skygge i middagssolen). Planterne har brug for lys for at få farvning af bladene - jo mere lys, desto mere farve.
Planterne vokser bedst udenfor og ikke så godt indenfor og især ikke i terrarier.
Hvis trompeterne er slatne og vælter/knækker får de ikke nok lys (trompeterne skal kunne holde deres egen vægt).
Temperatur: Temperaturerne som er tålelige for typiske fluetrompet-arter er op til maksimalt ca. 35 grader om sommeren.
|