Søg:
Åbningstider
mandag - fredag
lørdag - søndag
09-18
09-16


 

Magnolia forårets Diva

- så smuk, med fascinerende, porcelænsagtige blomster før bladudspring.
 
I det gamle Kina var magnolia oprindelig kun tilegnet kejseren. I dag er magnolia for kineserne et tegn på kvindelig skønhed og renhed.

Magnolia med sine imponerende blomster i forårshaven gør den til midtpunkt i haven. Det er ikke kun den formidable blomstring men også formen og størrelsen af den enkelte blomst. Trods sin eksotiske udstråling er magnolia meget robust og nem. Træet er i sig selv vinterhårdfør kun de tidlige blomster kan lide skade af evt. hård frost. Derfor er det vigtigt at placere magnolia et beskyttet sted i haven.

Der findes ca. 75 arter i verden, hvoraf de amerikanske sorter bliver meget høje. De østasiatiske sorter er for det meste mindre, og det er da også dem, som bliver mest anvendt i Europa. De fås som buske eller træer.

I Danmark er Magnolia x soulangeana den mest udbredte og den mest taknemmelige. Den blomstrer i april og bliver alt efter sorten optil 6 meter høj.

Stjerne-magnolia Magnolia stellata er med sine 2-3 meter noget lavere.

Hvis man ønsker en noget senere blomstring skal man vælge Magnolia sieboldii. Den blomstrer først i juni efter løvspring.

Oftest ses de rosa eller hvide/cremefarvede blomstrende arter og sorter, men paletten går fra sart rosa over mættet pink til mørk purpur.

De fleste Magnolia foretrækker en neutral til let sur jord et lyst, beskyttet sted i haven. Tørke kan magnolia ikke lide. Om sommeren bør planten derfor ind i mellem vandes godt igennem. Den bedste planteårstid er foråret. Lav plantehullet så stort, så der er løs jord til de nye rødder. Er rodklumpen meget tør, er det en god ide, at sætte den i en spand vand et par timer før plantning. Efter plantning er det vigtigt at vande godt igennem.

Beskæring er ikke nødvendig, men hvis man vil, er det bedste tidspunkt fra sidst i juli til midt i august.

 

 

 

<><> 

Fakta boks:

Lav busk:

Stjerne-magnolie (Magnolia stellata). Udvikler sig til en tæt busk og bliver ca. 2 meter høj. Findes også som opstammet mindre træ. Den har hvide velduftende blomster og blomstrer i marts - april. Blomstrer før løvspring.
 

Stor busk eller lille træ:

Almindelig Magnolie (Magnolia x soulangeana) vokser som stor busk eller lille træ, og kan blive op til 6 meter høj. I starten vokser det tragtformet og opret, senere bliver grenene mere udbredte og brede. Almindelig Magnolie blomstrer i april/maj. Blomstrer før løvspring.
 

Mindre træ med rund krone:

Kobushi-Magnolie (Magnolia kobus) stammer fra Japan. Den får en kegleformet krone, og kan blive op til 9 meter høj. Grenene står oprette og kvistene vokser horisontalt til skråt. Træet blomstrer først efter nogle år. Blomsterne er hvide. Blomstrer før løvspring.
 

 

Art

Farve

Højde

Blomstringstid

Magnolia kobus
(Kobushi-Magnolie)

Hvid

6-9 meter

april/maj før løvspring

Magnolia liliiflora Nigra
(Purpur-Magnolie)

mørk purpur

3-4 meter

maj/juni før løvspring

Magnolia loebneri
Leonard Messel

indeni hvid, yderst rosa

3-6 meter

april/maj før løvspring

 

Magnolia loebneri Merill

hvid, stjerneform

3-6 meter

april/maj  før løvspring

Magnolia Sieboldii
(Åkande-Magnolie)

hvid, med en krans af røde støvdragere

2-3 meter

juni/juli efter løvspring

Magnolia stellata
(Stjerne-Magnolie)

hvid, stjerneform

2-3 meter

marts/april før løvspring

Magnolia x soulangeana (Alm. Magnolie)

lys, rosa

5-6 meter

marts/april før løvspring

Magnolia x soulangeana ’Susan’

mørk rosa

3 meter

marts/april før løvspring


  Forslagskasse
Spørg kundeservice
Salgs- og leveringsbetingelser

info@planteriget.dk
www.planteriget.dk
 
mandag - fredag09-18
lørdag - søndag09-16

Åbent hver søndag!

 
Kildebrøndevej 60
2670 Greve
Tlf. 43 57 58 00

Lige ved afkørsel 27
på Køgebugtmotorvejen
Rønøs Allé 30
4000 Roskilde
Tlf. 46 32 60 00

Lige ved afkørsel 12
på Holbækmotorvejen